Køb 6 flasker og få 10% rabat

VINYES SINGULARS - PACS DEL PENEDÈS - CATALONIEN

VINYES SINGULARS - PACS DEL PENEDÈS - CATALONIEN

Forfædrene til Ignasi Segui har drevet landbrug på denne ejendom siden 1405! Blot en times kørsel vest for Barcelona, breder ejendommen sig over 120 hektar midt i Cataloniens ‘Cava-land’. Vinmarkerne udgør dog ’kun’ 34 ha, mens resten er andre afgrøder og skov. Det er vigtigt for Ignasi, at bevare denne polykultur på ejendommen. Tidligere var det almindeligt, men er i dag næsten forsvundet. De sætter stadig en stor ære i, at dyrke både kartofler, løg, mandler, oliven osv. Han understreger, at hans familie altid har været ’landmænd’ i bred forstand, og ikke vinbønder.

Næsten alle druerne er bliver solgt til de store Cava huse, men i 2011 besluttede Ignasi, at han ville lave sin egen vin fra de bedste og ældste vinmarker. Heraf kom navnet på det nye projekt: Vinyes Singulars, som på dansk betyder unikke vinmarker!

Han udvalgte syv forskellige parceller med lokale druesorter; Xarel-lo, Macabeo, Parellada, Monastrell, Garnatxa Blanca, Malvasia de Sitges, Vermell, Sumoll og Sumoll Blanco. Vinstokkenes alder ligger gennemsnitlig omkring 40 år. Disse marker producerer stadig kun omkring 10% af den samlede høst.

Projektet går i al sin enkelhed ud på, at Ignasi vil finde den bedst mulige måde, at udtrykke terroir og drue. I hans optik handler det ikke mindst om den mest naturlige vej fra mark til flaske - om et minimum af intervention i mark og kælder. Ignasi siger han ikke helt vil afvise brugen af lidt svovl, men endnu har det ikke været nødvendigt!

I kælderen har det ført til mange eksperimenter, og i dag arbejdes der både med ståltanke, amfora og træfade af både eg og kastanje. Ignasi holder meget af kastanjefade i vinproduktionen, da de afgiver mindre smag end egetræ, og ikke mindst en bedre oxidation. Endvidere leger han gerne med metoder som skindmaceration og maceration carbonique. Ignasi har altid foretrukket vine på en enkelt druesort, såkaldt varietal vine, men eksperimenterer nu også med blandinger fra ’samplantede’ (complantation) parceller, og vinificering af grønne og blå druer sammen.

Som nævnt ovenfor er vi med Vinyes Singulars landet midt i Cava’ens højborg. Den tradition smitter naturligvis af på porteføljen, og ca. halvdelen af produktionen er da også mousserende vine. Ignasi laver en en aldeles fremragende Cava på 100% Xarel-lo, men langt størstedelen af boblerne er såkaldte Escumos Ancestral (Fr: Pétillant naturel). Glem dog ikke de stille, varietal vine, der er flotte fortolkninger af områdets lokale sorter som Xarel-lo, Parellada og Macabeu.

Loading...

No more product to load!

No more pages to load

Close (esc)

NEWSLETTER

KØB MINIMUM 6 FLASKER VIN, OG SPAR 10 %

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få de bedste tilbud først!

BEKRÆFT DIN ALDER

Når du benytter denne webshop, bekræfter du samtidig, at du er 18+ år.

Search

Your cart is currently empty.
Shop now