André Beaufort - Ambonnay/Polisy

Champagnehuset blev etableret 1933 af André Beaufort i Ambonnay med blot 1,5 hektar. 

Siden har man, under sønnen Jacques Beaufort, ekspanderet med godt 6 ha ved byen Polisy.

Jacques begyndte allerede i de sene 1960’ere, at omlægge til økologisk dyrkning. Huset blev dermed et af de første vinhuse i Champagne, som blev økologisk certificeret i 1971. Inden for økologiens rammer, findes der stadig visse ’biologisk acceptable’ hjælpemidler, såsom svovl og kobbersulfat, men Jacques mener ikke det er godt nok; det er stadig produkter, som ødelægger den biologiske balance i marken. I stedet har han udviklet forskellige præparater à la Maison, som er komponeret med elementer fra både homøopati og aromaterapi. I særligt svære år kan det dog blive nødvendigt med mindre mængder svovl og kobber.

 

Jacques er en flittig herre, ikke bare i vinmarken. Således har han og hustruen Francoise, ikke mindre end otte børn.

To af dem er giftet ind i andre Champagne familier, en tredje har egen restaurant, mens de øvrige har eget domaine og/eller hjælper til med Champagnen. Jacques har i dag trukket sig lidt tilbage, og overladt det meste til sønnerne.

 

Ambonnay ligger i den nordøstlige del af Champagne distriktet, nærmere betegnet området Montagne de Reims. Den er blandt de 17 landsbyer som har Grand Cru status. Her i det nordlige Champagne domineres undergrunden af fossile kalkaflejringer(kridt), med en unik blanding af Belemnite og Micraster fossiler. Top-jorden har i Ambonnay en meget fin og porøs struktur.

 

I Polisy (Aube) længst mod syd, er det derimod den famøse Kimmeridge kalk man støder på. Jordens struktur er grovere med grus og kalksten. Jordbunden her har mere til fælles med Chablis og det øvrige (nord)Bourgogne, end den har med Ambonnay og de andre Grand og Premier Cru i Champagne.

 

I både Ambonnay og Aube er det fortrinsvis Pinot druen, der dyrkes – i Ambonnay er Pinot Noir dominerende, mens Pinot Meunier ses meget i Aube. Hos Beaufort har man altid kun arbejdet med Pinot Noir og Chardonnay. Fordelingen i både mark og vine er omkring 80% Pinot og 20% Chardonnay. Enkelte årgange har man lavet såkaldte varietal vine på kun én drue. Er man heldig, kan man stadig finde Beaufort’s årgang 2000 Blanc de Blancs på Chardonnay eller 2002 Blanc de Noir på 100% Pinot Noir, begge fra Aube. Senest er der kommet Blanc de Blancs Champagne i årgang 2009 og 2010.

 

Nu er Champagne pr. definition et manipuleret produkt, men hos Beaufort foregår vinifikationen selvfølgelig så naturligt som muligt. Druernes og kældrenes naturlige gærkulturer gør arbejdet under den første (alkoholiske) gæring, og oftest også under den altafgørende anden gæring (prise de mousse). Til tider kan det dog være nødvendigt, at tilsætte lidt gær sammen med Liqueur de Tirage, men da er det en naturgær dyrket på egne gærstammer. Liqueur de Tirage, som tilsættes for, at kunne starte andengæringen, og Liqueur d’Expediton, som tilsættes efter degorgering, er hos Beaufort lavet af vin og økologisk rørsukker.

 

Alle vine gennemgår den malolaktiske gæring, da et fravalg, ville betyde yderligere manipulation i form af tilsat svovl og/eller hård filtrering. Malo’en, som man ofte kalder den, er egentlig ikke en gæring, men en biologisk reduktion af æblesyre fremkaldt af bakterierer. Den er også en vigtig faktor i husets ’stil’, da det medfører et lille fald i syreindholdet, og dermed en oplevelse af vinen som mere frugtig med rundere og blødere struktur. Navnlig i Beauforts vellagrede årgangschampagner, forstærkes denne oplevelse af den meget fine, næsten cremede mousse.

 

Lagringstiden for Beauforts champagner er generelt lang, normalt min. 3-4 år for standardversionen og min. 5 år for årgangschampagner. Ofte er det dog meget længere, idet de ligger på bundfaldet(sur lie) indtil vinen bliver solgt. Efter en måneds remuage i pupitren, degorgeres manuelt (à la volée) uden den normale frysning af flaskehalsen. Endelig tilsættes Liqueur d’Expedition eller dosage, hvor Beaufort er blandt meget få, der laver alle sødmegrader; fra den knastørre Brut nature (u. dosage) til den helt søde Doux. Med andre ord, ligger sukkerindholdet i Beauforts champagner mellem ca. 1 til 65 gr/liter!

 

Mængden af dosage er selvfølgelig en smagssag, men typen Brut er stadig den mest udbredte Champagne.

Her er dosagen typisk mellem 6-12 g/l. Her i Danmark (og resten af Norden) går tendensen dog mod mere tørre champagner, altså Brut nature eller Zero Dosage med max. 3 g/l. En udvikling, der i høj grad kan tilskrives en kombination af kvalitetsbevidste importører og toprestauranter med et nyt nordisk køkken, der stræber efter den upolerede, rene og ærlige smag. Kritikken af dosage går netop på, at det maskerer champagnens ’rigtige’ udtryk og/eller skjuler eventuelle fejl og skævheder i vinen.

 

Når man snakker Beaufort, må man endelig ikke glemme husets fantastiske ’stille vine' fra Ambonnay.

I udvalgte årgange laver man både hvid- og rødvin på 100% Pinot Noir. Appellationen hedder så Côteaux Champenois,

der gælder for både hvid, rød og rosé vine.

De laves i stor udstrækning som vine fra Bourgogne, dog anvender Beaufort aldrig nye barriques.

Fadene har altid min. 3 årgange på CV’et. Her udvikler vinene sig normalt ca. 18 mdr. før de kommer på flaske. 

Det er vine af meget høj kvalitet og med et stort lagringpotentiale.

I sammenligning med Bourgogne, kan de måske virke lidt utilnærmelige de første år. Det særlige terroir giver et køligere udtryk,

og vinen opleves ofte stram og mineralsk, men efter 5-10 år i kælderen, venter en stor oplevelse!

 

Senest er Beaufort begyndt, at lave hvidvine fra udvalgte parceller i Ambonnay, såkaldte lieu-dit.

Det er fantastiske, levende vine med stor personlighed!

Produktionen er dog meget lille, så man skal være heldig og/eller hurtig for, at få fingre i dem!