Mythopia - Valais

Mythopia er navnet på et helt særligt sted i Valais, Schweiz. Her er bogstavelig talt bjergtagende smukt og meget fredeligt.

I realiteten er vinmarkerne ét stort eksperiment, et forskningsprojekt for ildsjæle og forskere i non-profit netværket Ithaka Institute for Carbon Intelligence. Her i de smukke alper, snakker man ikke kun om økologi - det er blot et første, lille skridt i den rigtige retning. Her går man videre, og arbejder på, at forene teori og praksis til et både økologisk, klimavenligt og økonomisk bæredygtigt landbrug. Man læner sig op ad både hardcore videnskabelig forskning, og ældgamle agerbrugsmetoder. Målet er, at bevise, at jordbrug kan have en positiv effekt på både biodiversitet og klima, blandt andet opnået ved brug af den omdiskuterede Biochar*.

 

Manden bag Mythopia er Hans-Peter Schmidt. Mange vil sige, at Mythopia er Hans-Peter Schmidt!

Oprindeligt havde Hans-Peter intet med, hverken vin eller forskning at gøre, men studerede visuel kommunikation og filosofi i Hamborg. Siden arbejdede han både som journalist, sproglærer, og underviste på flere universiteter i religionsvidenskab, filosofi og litteratur. Undervejs havde han kastet sig over studier af økologi i relation til opståen og forfald af oldtidskulturer. I den forbindelse var han blevet særlig optaget af den såkaldte Terra Preta de Indio – den sorte jord i Amazonas. Det skulle blive inspirationen til det man i dag kender som Biochar. Det førte Hans-Peter til et job som konsulent hos, og siden leder af Delinat Institut for Økologi og Klimafarming. I dag kører det videre under navnet Ithaka Institute, med base i Valais og Rochester (USA), og er blevet et af de førende researchcentre for Biochar.

 

Biodiversiteten er man ikke i tvivl om, når man står på de stejle marker i Mythopia. Et væld af både vilde urter, blomster, frugttræer og nytteplanter, vokser om kap i den mørke jord. En tydelig indikator på den naturlige balance her, er de mange insekter, der stortrives i markerne. Hvert efterår slår mere end 60 forskellige arter sommerfugle sig ned her!

Hans-Peter giver også en hånd til de truede bier, og har sat flere små bistader op i markerne.

 

Kan man ellers komme til for den tætte bevoksning mellem vinstokkene, vidner en enkelt håndfuld af den sorte jord om brugen af Biochar. Ifølge Hans-Peter har det været en essentiel brik i genoplivningen af markerne, der indtil 2004 havde været dyrket konventionelt. Her var helt dødt, fortæller han, monokultur når det er værst! Af samme grund mener Hans-Peter, at det først var fra årgang 2010, at stokke og vine begyndte, at finde balancen. Alle vine har været certificeret under Bio Suisse siden 2006.

 

Mythopia har dog sine udfordringer. De schweiziske alper er tektonisk set, et resultat af mødet mellem den europæiske og afrikanske kontinentalplade. Derfor finder man en meget varieret jordbund; midt i Mythopia mødes netop den ’europæiske’ grå skifer med den ’afrikanske’ gule kalksten - en sjælden variation, der her kan findes inden for få meter. Det gør forskningen sværere, men til gengæld giver det en spændende variation i vinenes udtryk.

De heldige vinstokke, der vokser her er Sylvaner (Johannisberg), Chasselas (Fendant) og ikke mindst Pinot Noir. Totalt omkring 5 hektar på 3 parceller beliggende mellem 750-900 moh.

 

Ikke overraskende arbejdes der også helt naturligt i kældrene. Gæring og macerationen foregår på ståltanke, og vinen kommer herefter på brugte træfade (250-400L), hvor de får lov, at ligge uforstyrret i 2 år! Fadene toppes ikke. Således udvikledes flor i et Pinot fad med 2009 årgangen. Det resulterede i en fantastisk vin, der har ligget ’sous voile’ i mere end 6 år!

 

*Biochar eller biokul er betegnelsen for det faste restprodukt, der er tilbage, når biomasse som halm og flis bliver forbrændt ved høj temperatur uden ilt, og derved omdannet til gas og varme. Biochar er med andre ord forkullet organisk materiale. De senere år har biochar fået stigende opmærksomhed, da meget tyder på, at det både kan bruges til at mindske emissionen af drivhusgasser og samtidig anvendes som middel til jordforbedring. Ideen er inspireret af Amazonas mørke jord, kendt som Terra Preta do Indio.

Her i de dybe regnskove, opdagede forskere fra Cornell University, at oldtidskulturer havde skabt usædvanlig frugtbare jorder,

ved hjælp af en blanding af knuste kul, knogler og husdyrgødning.

Biochar ligner til forveksling findelte trækul, men kan i princippet laves af mange organiske materialer f. eks. halm, blade, kviste og græs. Materialet forbrændes i en særlig maskine ved såkaldt pyrolyse, der er en forbrænding uden ilt ved temperaturer omkring 500-600 grader celsius. De uønskede drivhusgasser, CO₂ og metangas, der normalt frigives ved nedbrydning/forrådnelse af organisk materiale, bindes her i kullet.

Forskere omtaler det som en dynamisk svamp, der har en fantastisk evne til, at binde både drivhusgasser, vand og næringsstoffer, samt huse utallige mikroorganismer – alle vigtige forudsætninger for biodiversitet i marken.